Du ved ikke, hvad du går glip af

Du går glip af en hel masse uden at vide det. Mange smukke sange, fede albums, spændende bøger, medrivende scener – og jeg kunne blive ved. Det sker på grund af en meget udbredt løgn. Og løgnen er, at det skal gå hurtigt. Hurtigt, når alt det smukke, spændende, fede osv. skal 'opdages.' Vores hjerner kan helt enkelt ikke følge med. Desværre tror mange af dem, der står bag kunsten også på løgnen om at det skal gå hurtigt, og det ender rent faktisk ofte med at både de og vi går glip af en hel masse godt. 

… Så nogle gange (faktisk ret ofte) kan det være værd at sætte farten ned, hvis du vil have det hele med, både hvis du er publikum, og hvis du er skaber. Læser du videre her, vil du lære lidt af bl.a. Beyoncé, lidt om hvordan hjernen fungerer, og om hvordan en sang altid er ny for dem, der hører den første gang. 

Hvad går vi så glip af? 

Vi går glip af virkelig gode værker, fra virkelig gode kunstnere. Hvorfor? På overfladen kan det godt se ud som om, det går stærkt, når en ny kunstner 'breaker,' eller en etableret kunstner lancerer en ny sang eller bog eller, hvad det nu er. Og ja, der er et hav af interesser i at streamingtjenester har 'nye varer på hylden' hele tiden. Det gør at store selskaber følger med og leverer (meget) indhold i enormt høj hastighed. Der er også store interesser i at medier og sociale medier har (meget) aktuelt indhold hele tiden med hurtig udskiftning. Kunstnere oplever ofte at de skal passe ind i det tempo, som tilsyneladende er 'the way to go.' 

Nu er min tid gået 

Jeg møder dem hver eneste dag, som karriererådgiver for kreative. Kunstnere, som har et eller et par virkelige stærke numre på hånden, en vild idé, et godt liveset eller noget lignende, men som allerede er på vej videre til det næste. De er på vej videre, fordi de tror på løgnen om, at det SKAL gå hurtigt. De har måske oplevet at sende noget ud, få en god, men i første omgang lille reaktion og tolker det som om, at nu er 'deres tid gået,' interessen er forbi … de havde måske én enkelt uge på New Music Friday og that's it, en enkelt optræden på Jazzfestivalen eller en omtale i Politiken. Og så tror de, at de hellere må give slip på det, som faktisk gav dem positiv opmærksomhed i første omgang og 'bare' skabe noget nyt for at gøre sig relevante igen. Tænk, hvis Steve Jobs havde tænkt sådan? Eller Agnes Obel? Eller Guldimund? 

Sæt farten ned 

Det er her, der er brug for at sætte farten ned. Det her her, vi som publikum har brug for hjælp til at lære sangen at kende. Vores hjerne har brug for gentagelser. Når noget er nyt, forstår vi det ikke første gang. Og når alt andet går så hurtigt, har vi brug for at det, der er godt, får lov til at vokse over tid. Og hvis en kunstner igen og igen bliver overbevist om, at de kun har kort tid, inden der skal komme noget nyt, så når vi som publikum ikke at opdage det, der er virkelig godt – og som kunstneren måske virkelig brænder for. Og her har vi i min erfaring også en af de store kilder til den meget udbredte mistrivsel blandt skabende og udøvende kunstnere i Danmark. 

Systemet 

De fleste kunstnere og deres bedste værker taber i et system, der af helt naturlige grunde er designet af økonomiske hensyn og til kommerciel consumer behaviour – i hvert fald uden viden herom. Systemet er ikke designet til glæde for den skabende. Og det er ikke designet til musikopdagelse ud fra tankegangen: "hvordan kan min hjerne egentlig følge med og finde de værker, jeg virkelig godt kan lide, og som kan komme til at betyde noget for mig i lang tid"… For det tager lang tid. Det har jeg set, når jeg gang på gang hjælper kunstnere med at sætte farten ned for at hjælpe deres publikum med at opdage de kæmpe sange, de allerede har lavet. Metodisk, tålmodigt og ambitiøst. 

Hvad kan vi lære af Beyoncé? 

En sang er altid ny for dem, der hører den første gang. 

Det lærte jeg, da jeg som International Marketing Manager på Sony Music deltog i et møde i London omkring strategien for Single Ladies. Mødet tog ikke to timer, ikke en halv dag, ikke en hel dag, men en hel uge. Omkring kun én sang. Der lærte jeg, hvor meget man kan investere i at 'hjælpe' mennesker til at opdage én sang, og hvor meget gentagelser er værd, forskellige vinkler og tålmodighed. Kampagnen brugte vi over et halvt år på. Ret hurtigt efter jeg kom hjem fra London, begyndte jeg at arbejde med talenter i Karrierekanonen for Bandakademiet og mødte kort tid efter en gruppe, som havde givet op på sangen 'Det Er Knud Som Er Død.' DR P6 Beat og P3 ville ikke spille den, og det ikke var lykkedes at få den signet nogen steder. Efter intenst og målrettet strategisk arbejde med sangen fra et stærkt hold, visionsarbejde, teamopbyggelse m.m., med sangen som spydspids og mindsettet at "sangen altid var ny for dem, der hørte den første gang" (og anden gang og tredje gang osv.), blev 'Det Er Knud Som Er Død' P3's Uundgåelige ca. et år efter den første gang, var sendt ud i verden. Nu fylder bandet band Parken tre gange til sommer. 

Du glemmer det igen … og igen 

Hvis der er noget, du læser om i dette magasin, du synes er interessant, så har din hjerne brug for at vende tilbage til budskabet – og lyden – igen og igen. På mange forskellige måder og helst med forskellige (og troværdige afsendere) i en afgrænset periode, for at din hjerne først kommer ind i fase et, som er opdagelse. Det er noget af det, jeg arbejder med at lære kunstnere at forstå. Herefter glemmer du alt igen. I fase to, vil du overveje at høre musikken – men det kræver også, at du støder på budskabet ret mange gange. Nogle forskere siger 3,7 gange på 3,7 forskellige måder. Men altså, du glemmer det hele igen. I tredje fase – efter på nyt at være stødt på sangen et antal gange, er du klar til selv aktivt at trykke play på din streamingtjeneste. En enkelt gang. Og glemmer det måske igen. Først i fjerde fase – efter en hel masse gentagelser og forskellige møder med sangen – bliver du fan og hører en sang igen og igen. Og måske er det det bedste sang, du nogensinde har hørt… 

Og husk på, hvad det kræver for en kunstner at lykkes med det her. For det første tror de fleste, at det skal gå meget hurtigere – for det ser ud som om, at 'alle andres sange lykkes hurtigere.' For det andet kræver det en viden, de fleste ikke har (man kan være heldig med samarbejdspartnere, og man kan været meget uheldig lige her). For det tredje, kræver det mod og tålmodighed. Og ja, det kræver ressourcer, men det kan på sigt vise sig at være en meget bedre strategi end at smide alt det arbejde, man har lagt i studiet, mix og master m.m. væk for at kaste sig over noget nyt, hvis man rent faktisk sidder med et rigtig godt nummer… 

God fornøjelse med at finde ud af, hvad du var lige ved at gå glip af. Og husk – for tre-kommasyvende gang: en sang er altid ny for dem, der hører den første gang

Faktaboks 

Johannes Dybkjær Andersson 

Karriererådgiver for Kreative, indehaver af bureauet &LIFY Har bl.a. arbejdet hjulpet Patina med strategien for singlen 'Flammer Rammer,' som blev årets mest spillede på P3 og P3's Uundgåelige. Har desuden arbejdet med The Minds of 99 og strategien for 'Det Er Knud Som Er Død' med, Fallulah, Lucky Lo, Sebastian, Thomas Dybdahl og ca. 400 andre kunstnere. 

Medforfatter til 'Talentudvikling, Der Virker,' konsulent og jurymedlem i Karrierekanonen for Bandakademiet. Bag metoden 'Ready-Aim-Fire' og arbejder pt. på opdrag under Kulturministeriets Musikhandlingsplan. 

Tidl. CEO og Kreativ Direktør i Volume, A&R og International Marketing Manager i Sony Music, Kreativ Udviklingsleder i DR P3, ansvarlig for udvikling af bl.a. Roskilde Festivals Orange Together-kampagne og Tuborg Musikhjælp. 

Musiker med fortid i Ring Them Bells, Hymns From Nineveh, Lampshade, RebekkaMaria.