KONSULENT & UDVIKLINGSLEDER

&AMPLIFY tilbyder en række konsulentydelser for virksomheder og organisationer og kan fungere som udviklingsleder, rådgiver eller sparringspartner i kreative processer.

Med et analytisk, strategisk og kreativt mindset kan &AMPLIFY hjælpe med at nå en ung (kultur- og musikinteresseret) målgruppe. Vi stiller os gerne i front for at udvikle kreative koncepter, holdbare kommunikationskampagner og stærke strategier, eller vi kan være med på sidelinjen og rådgive jer igennem processen, så I kommer godt i mål.

Vi har altid målgruppen for øje, og med +20 års erfaring fra musik- og mediebranchen har vi en stor specialviden i forhold til at forstå, hvordan man når en ung målgruppe, hvad der skal til for at lykkes med kunst og kulturprojekter, og hvordan man samler teams, medarbejdere og ledelse omkring et kreativt projekt. Uanset om det er for festivaler, redaktioner, i globale partnerskaber eller noget helt andet.

Kontakt os for at høre nærmere. Vi tager gerne en uformel snak. 

Foto: chris1million
Foto: chris1million

Erfaring fra store organisationer

Johannes Dybkjær Anderson, der står bag &AMPLIFY, har mange års erfaring med udvikling og strategi for store organisationer. 

I 2021/2022 stod han bag udviklingen af Den Strategiske Retning for P3 Musik, og var med til at gentænke og udvikle P3 Guld-formatet; 

I 2018 var han kreativt ansvarlig for Roskilde Festivals kampagne Orange Together, der vandt en international award; 

Og i 2012 var han med til at grundlægge Gazellevirksomheden Volume, hvor han bl.a. stod bag udviklingen af internationale partnerskaber mellem MØ og Microsoft, MEW og B&O samt brandplatforme og aktiveringer for virksomheder som Hi-Fi Klubben (i fem lande), Telia, Dr. Martens, Carlsberg Danmark, IBM og Børns Vilkår.

Udtalelser

Sofie Dahl, Rådgivningschef Fonden Event Safety

Orange Together-projektet på Roskilde Festival skulle startes op fra bunden, og vi så et kæmpe behov for kreativ (men samtidig ordentlig og relevant) formidling. Her var Johannes en særligt stærk kraft! Kæmpe anbefaling herfra til et kreativt, inspirerende og indsigtsfyldt menneske!

Marika Hakesberg, leder af P3 Musik

Både i de store og mindre processer har Johannes et enormt skarpt analytisk og strategisk blik, en evne til at sætte sig ind i brugerens behov og position, en forståelse af organisationen og de mulighedsrum, der er - og hvad, der bør udfordres. Det hele med en gennemgående kernekreativ og involverende tilgang ift. både ledelse og medarbejdere, kunstnere, samarbejdspartnere og brugere. (…) Johannes grundighed og forståelse for musikbranchen skal man lede rigtig længe efter. Han er en ener på det område og det har været en kæmpe fornøjelse at få lov til at arbejde med ham.

Maria Koch Abel, Sundshedsstyrelsen, Programleder Fælles om Ungelivet

Johannes har været en virkelig dygtig samarbejdspartner på kampagnen Music Against Drugs. Han har været med til at bringe musikken og musikmiljøet ind i kampagnen og gøre budskabet om "under the influence of music" endnu stærkere. Jeg kan på det varmeste anbefale et samarbejde med Johannes.