MARIA APETRI aka FALLULAH

Kunstner til kunstner rådgivningssessions med Maria Apetri

Foto: Julie Montauk
Foto: Julie Montauk

Hvem er jeg?

Mit navn er Maria Apetri. Jeg er sanger, sangskriver, producer og musikaktivist. Du kender mig muligvis bedre under mit kunstnernavn Fallulah.

Jeg har over 15 års erfaring som selvstændig kunstner og har været vidt omkring på min musikalske rejse, både som artist signet på major label til nu, hvor jeg er 100% Independent med eget pladeselskab.

Jeg elsker at tænke ud af boksen og blive udfordret til at tænke i muligheder frem for begrænsninger indenfor de rammer vi bliver præsenteret for i musikbranchen. Og så elsker jeg at kunne hjælpe andre på deres vej.

Læs mere om FALLULAH på www.fallulah.dk

Rådgivningssession med Maria Apetri

Jeg vil invitere dig ind i et legende og motiverende rum med fokus på din kreativitet frem for de øjeblikkeligt målbare resultater. Jeg tror nemlig på, at det er det, som giver os succes på lang sigt og gør, at vi altid kan sætte glæden ved at skabe forrest, uanset det pres og de forventninger, der kan komme udefra og indefra.

Vi skaber et trygt og opløftende rum, hvor jeg blandt andet tilbyder dig kreativ sparring, arbejde med konkrete mål og planer samt sparring til dig, der gerne vil have hjælp til at få øje på de muligheder og ressourcer, du har ved hånden, og hvordan du kan aktivere dem bedst muligt - heriblandt relationen til fans og publikum.

Måske er du ny i musikkens verden? Måske har du lavet musik længe og trænger til at få vendt alt på hovedet, så du kan få åbnet op for nogle nye kreative rum indeni? Uanset, så vil jeg glæde mig til at støtte dig i din unikke kreative udvikling og sende dig ud af døren med god energi og fokus på, hvor du skal hen.


Book session nu