KARRIERECOACHING
Under overskriften
We Listen, Give Advice
& Amplify
hjælper vi kunstnere og kreative iværksættere med at nå deres mål – både kreativt og forretningsmæssigt
Med fokus på konkrete strategier og resultater, og ikke mindst arbejdsglæde, balance og flow, hjælper &LIFY med at skabe overblik og struktur i et udfordrende arbejdsliv.
Vi arbejder med kunstnere på alle trin og både med solister og grupper.
Et forløb tager altid udgangspunkt i det, du har brug for. Måske har du et klart mål, måske ved du ikke præcist, hvad du egentlig mangler – det finder vi ud af sammen.
Et forløb kan tage afsæt i en bevægelse. Det kan eksempelvis være det 'første skridt ind på scenen' for en ny kunstner eller det 'næste skridt i karrieren' for en etableret kunstner. Det kan være 'fra idé til iværksætter' eller fra 'produkt til lancering.'
Hos &LIFY arbejder vi både med opstart og genstart. Genstart betyder ikke, at en kunstner har en afbrudt karriere, der skal startes op igen. Genstart handler om at stoppe op og tænke: Hvad gør vi herfra?
WE LISTEN
Udgangspunktet for rådgivningen er først og fremmest, at vi LYTTER. Lytter til dig, dine udfordringer, din musik og dine ideer. Sammen finder vi ind til kernen af, hvad du har brug for.
GIVE ADVICE
Vi rådgiver om alt, lige fra at få overblik og struktur nu og her til at skabe større strategier og 5-årsplaner. Det er et trygt sparringsrum, hvor vi løbende fintuner og justerer, og et forløb kan variere i omfang fra tre sessions til flere år.
& AMPLIFY
Det, du kan, har allerede værdi og er stærkt, og gennem et rådgivnings- og sparringsforløb kan det blive forstærket. Vi er det lille "&", der giver dig de nødvendige forudsætninger for at skrue op for din karriere eller projekt.
"Johannes skaber et roligt, trygt rum, hvor alt der fylder kommer op til overfladen og bliver kigget på med et kærligt og kompetent blik. Jeg går altid fra vores sessions med kæmpe fokus, konkrete redskaber og følelsen af at vide, hvor jeg nu skal hen. Jeg kan simpelthen ikke anbefale Johannes og hans sessions nok."
– Fallulah, sanger og sangskriver
Eksempler på fokusområder i et forløb
Vision og strategi
Hvor vil jeg hen, og hvordan kommer jeg derhen? Her arbejder vi med drømme og visioner og lægger realistiske planer og strategier med fokus på at etablere et sundt og bæredygtigt fundament for et liv som kunstner eller kreativ iværksætter.
Kreativ sparring
Fokus på at finde frem til og (videre)udvikle dit kunstneriske udtryk, produkt, koncept eller forretningsidé.
Go to market
Etablering, lancering og branding. Fokus på at (videre)udvikle en profil, tilegne sig kompetencer, arbejde med netværk, definere og lancere produkt/projekt/koncept på den bedst mulige måde.
Forretning
Fokus på at iværksætte og drive en sund kreativ/kunstnerisk virksomhed, hvor der er styr på samarbejder, aftaler, økonomi osv.
Bag &LIFY står Johannes Dybkjær Andersson
Gennem de sidste 20 år har han rådgivet over 400 kunstnere og kreative iværksættere, bl.a. i regi af KarriereKanonen, DR Talentholdet, hos AUTOR og på Rytmisk Musikkonservatorium.
Han var med til at lægge strategien sammen med The Minds of 99, der bl.a. førte til, at de spillede foran 50.000 publikummer i Parken. Han var en afgørende medspiller i lanceringsstrategien for Patinas single 'Flammer Rammer,' der blev årets mest spillede nummer på P3 i 2020. Og han har hjulpet kunstnere som Pil, Per Vers og Fallulah med alt fra at få overblik og struktur til at skabe en bæredygtig musikkarriere og gøre et kreativt projekt til en professionel forretning.
Som mangeårig primær rådgiver i KarriereKanonen, har Johannes Dybkjær Andersson i samarbejde med Bandakademiet udviklet metoden 'Ready-Aim-Fire', der er beskrevet i rapporten "Talentudvikling, der virker" (Fruergaard, Dybkjær-Andersson, 2023). Læs rapporten her.
Formålet med metoden er at hjælpe talenter med at udvikle langsigtede og bæredygtige strategier, så de kan ramme det mest ambitiøse mål uden at skyde sig selv i foden.
"Johannes har introduceret begrebet overblik til min biks. Hårde beslutninger, man har danset om i månedsvis, virker pludselig klare og simple, og produktiviteten stiger drastisk, når man sparrer og prioriterer med Johannes. Hail coach!"
– Per Vers, rapper, sangskriver, entertainer
Prisliste
Forløb med 3 sessions af 90 min. varighed
Ved førstegangsbooking skal der minimum bookes et forløb med 3 sessions. Herefter kan der tilkøbes yderligere enkeltstående sessions.
5400 kr
Klippekort til forløb med 9 sessions á 90 min. varighed
Der opnås 10% rabat ved køb af klippekort
14.580 kr
1 session á 90 min. varighed
Kan først bookes efter, du har været igennem et forløb på min. 3 sessions
1800 kr
Rabat
Der kan aftales rabat til studerende og talenter, der har stram økonomi. Kontakt os for at høre nærmere.
* Alle priser er plus moms.
* Sessions finder i udgangspunktet sted i Lydens Hus på Gl. Kongevej 11 i København. Alternativt kan vi mødes online.
Typiske udfordringer
For mange kunstnere og kreative iværksættere kan det være en udfordring at skabe en bæredygtig karriere – at gå fra at være et motivationsdrevet projekt til en professionel forretning. De færreste kunstnere ser sig selv som chefer, men man bliver nødt til at påtage sig en lederrolle, hvis man skal lykkes på den lange bane. Det har jeg hjulpet rigtig mange med.
Sæt tempoet ned
Et andet gennemgående træk er, at alle har et indtryk af, at alting skal gå hurtigt. De tror, at alle andre er hurtigere end dem selv: Hurtigere til at lave sange, hurtigere til at sælge billetter og hurtigere til at slå igennem.
Den tendens er blevet større med streamingtjenester og sociale medier, og kunstnerne oplever generelt et pres for, at alting skal ske nu og her. Det betyder, at mange kommer til at skyde, før de sigter. De skal bare ud over stepperne. Men man risikerer at skyde sig selv i foden, hvis man ikke har lagt en ordentlig strategi og defineret et mål.
Dette gælder især for dem, der er unge og nystartede, men en af mine hovedpointer til alle kunstnere er: Sæt tempoet ned. Der er ingen grund til, at det skal gå så hurtigt.
Det er hårdt at være i frygt
Imposter syndrome er et andet problem, som mange kunstnere og kreative bokser med. Hvis de har haft succes med noget 2, 3 eller 4 gange, så er de bange for, hvornår det bliver afsløret, at de egentlig ikke kan noget. Det er hårdt at være i den frygt, hvis man ikke har en sparringspartner.
– Johannes Dybkjær Andersson, rådgiver og founder af &LIFY
"Det er jo en nærmest uendelig opgave at smede det kunstneriske aspekt sammen med en bæredygtig forretningsmodel, og det har Johannes navigeret os direkte ud i, uden at tage beslutninger på vegne af os og artisten, men med tilpas 'ægte' holdninger til de problemstillinger, vi står over for. Når man møder en mentor som Johannes, er det næsten ikke til at fatte, at han kan give os så god tid til at reagere på de sejre og nederlag, vi præsenterer for ham – man skulle tro, en stjerne som ham, ikke har et ledigt sekund i døgnet. Vi håber, at vores veje krydses igen!"
– 100Blaa, musikselskab og manager for Usssel