
UDTALELSER
Udtalelser
Pil, sanger og sangskriver
Johannes kan noget ret unikt, når han med sin tillidsvækkende person både har stillet kritiske spørgsmål (og forventet et svar) og samtidig givet kæmpe skulderklap. Det er ikke bare en sludder for en sladder – det er megakonstruktivt. Så kort sagt, har han hjulpet mig på vej til at have en bæredygtig musikkarriere i mange år frem.
Jonas H. Petersen, sanger og sangskriver/Hymns From Nineveh
Johannes hjalp mig med at turde drømme stort igen. Det var en evne, jeg ellers altid havde haft, men som var smuldret væk under min stresssygemelding. For hvordan tillader man sig selv at drømme stort i sit kunstnerarbejde, hvis ens erfaring er, at arbejdet gør én syg? Og hvordan mønstrer man den risikovillighed, det kræver, at satse alt på at indfri de drømme? Den udfordring forløste Johannes. Og han gjorde det på en måde, som gav mig konkrete redskaber til at projektere og eksekvere. Det utrolige er, at de drømme nu, næsten allesammen, er gået i opfyldelse. Men vigtigst for mig er det: jeg blev ikke syg af, at det skete. Og jeg tør stadig drømme. ❤️
Søren Bygbjerg, Chef for DR Ung Radio & Podcast
Et dybt indblik i musikbranchen. En skarp sans for strategi. Og en særlig evne til at drive gode udviklingsprocesser. Det er tre af de styrker, som Johannes Dybkjær Andersson har demonstreret til overmål, når han har arbejdet for os på P3 som kreativ udviklingsleder. (…) Johannes har vist, hvordan han klart kan identificere et behov, løse et problem og skabe værdi for modtagere og interessenter. Jeg vil varmt anbefale Johannes til alle former for udviklingsprojekter.
Mette Bjørnboe Peters, KODA
Ad flere omgange har jeg arbejdet med Johannes Dybkjær Andersson i forbindelse med at formidle brancheviden og gode råd til karrierestrategi videre til Kodas medlemmer. Johannes har med sin mangeårige erfaring og unikke indsigt i musikbranchen været garant for en dybt professionel og motiverende rådgivning og er dertil en samarbejdspartner, der altid får behov og indhold til at gå op i en højere enhed. Han får min varmeste anbefaling.
Camilla Munck, sanger, komponist, artist
Det er for mig, som kunstner og som menneske, en udsøgt skærpelse at tale med Johannes Dybkjær Andersson. Jeg bruger vores samtaler til at drømme friere og større. Til at konkretisere og fokusere. Til at gennemskue og overskue. Og ikke mindst at bede om og finde hjælp, når den er nødvendig. At arbejde med Johannes Dybkjær Andersson er, for en soloartist som mig, en evig påmindelse om, at jeg er del af en branche. Af et større hele. Og det er dér, i fællesskabet, at alt kan opstå.
Lasse Dein, entertainer og satiriker
Mit forløb med Johannes har givet mig et overblik og en retning i mit karriereliv. Jeg har fået en større selvbevidsthed og et fornyet narrativ om mig selv, der har kunne hjælpe mig i mit liv både privat og professionelt.
Signe Svendsen, sanger og sangskriver
I perioden op til jeg mødte Johannes var holdt op med at drømme stort og var begyndt at holde igen med ambitionerne. Det fik Johannes vendt helt om på. Nu ved jeg hvad jeg skal erobre næste gang.
Luna Ersahin, sanger, musiker, sangskriver
Johannes er et af de mennesker, som har haft størst indflydelse på at gøre mit liv mere bæredygtigt hele vejen rundt. Fra måden hvorpå jeg forholder mig til at blive overvældet, min rolle som leder i mit eget liv til metoder og konkrete værktøjer for at deale med musikindustrien. Johannes er desuden meget bevidst om magtdynamikker bl.a. i det rum han skaber 1-1 og viser sårbarhed og ærlighed, hvilket gør det trygt og ligeværdigt at arbejde sammen med ham.
Solen Er Sexet, kunstnerkollektiv
Hans arbejde føles så vigtigt. Johannes ved alt om vejen til at opnå sine mål – priser, shows, gennembrud. Men han kender og forstår også betydningen af den indre bæredygtighed undervejs. Han ved at processen er (mindst) lige så vigtig som målet. For os var coachingen også en slags temperaturmåler på branchen. Det har været sjovt, klogt, håbefuldt og mega præcist! TAK.
Thomas Birck, CEO IBM Storage Leader
Johannes has a unique ability to merge music and corporate marketing ambitions thanks to his musical network and insights, his understanding of customer journeys and an amazing creativity. I truly enjoy working with Johannes and highly recommend others to explore the business potential with him.
Jeanette Reutzer, Direktør for Fonden Filmtalent
Filmtalent og filmværkstederne havde den store fornøjelse at høre Johannes fortælle om talentudviklingsmetoder og nationale samarbejder i musikbranchen. Johannes er uden tvivl en kæmpe kapacitet på sit felt og leverede et virkelig spændende, inspirerende og kompetent oplæg med overraskende mange paralleller til talentarbejdet i filmbranche
Per Vers, rapper, sangskriver og entertainer
Johannes har introduceret begrebet "overblik" til min biks. Hårde beslutninger, man har danset om i månedsvis, virker pludselig klare og simple, og produktiviteten stiger drastisk, når man sparrer og prioriterer med Johs. Hail coach!
Anonym kunstner
Mit forløb hos Johannes har været guld værd! Jeg har fået skarp rådgivning og brugbare redskaber. Johannes har en fantastisk evne til at skabe et trygt rum og hjælpe idéer og mennesker til at vokse. Jeg kan på det varmeste anbefale forløb hos &LIFY.
USSEL, sanger og sangskriver
Hold kæft, jeg har elsket at få en stenhård sparringspartner i Johannes Dybkjær Andersson. Det er så vigtigt at få nogen til at hjælpe sig med at manøvrere i en hæsblæsende branche. Tak for dig JD. Og tak til Bandakademiet. Forløbet med Johannes var den største præmie ved at vinde Karrierekanonen. Det VAR præmien.
Jenny Rossander/Lydmor, forfatter, sanger, sangskriver, producer, dj, filmskaber
Jeg sørger for at have jævnlige samtaler med Johannes fordi han er virkelig god til at forstå en ambitiøs drøm, og så elevere den til næste niveau. Hans blanding af indsigt i mentale strategier og så hvordan branchen fungerer er sgu ret unik. Og guld værd, for mig. Det betyder at man både bliver sødere ved sig selv - og laver bedre business. Jeg har Press testet ham ret heftigt med udfordringer både i komplicerede drømme, kreative processer og konkrete cases, og der har endnu ikke været noget han ikke kunne finde ud af.
Jeg er ikke den nemmeste at være coach for, fordi jeg laver alt muligt forskelligt i mange brancher, og er desuden ret egenrådig. Men jeg er mindblown pretty much efter hver session og citerer tit fra teknikkerne jeg lærer, til venner og bekendte.
Fallulah, sanger og sangskriver
Det bedste jeg har gjort for mig selv er at opsøge Johannes til hans supergivende sparringssessions. Han skaber et rolig, trygt rum, hvor alt der fylder, kommer op til overfladen og bliver kigget på med et kærligt og kompetent blik. Jeg går altid fra vores sessions med kæmpe fokus, konkrete redskaber og følelsen af at vide, hvor jeg nu skal hen. Jeg kan simpelthen ikke anbefale Johannes sessions nok.
Marika Hakesberg, leder af P3 Musik
Både i de store og mindre processer har Johannes et enormt skarpt analytisk og strategisk blik, en evne til at sætte sig ind i brugerens behov og position, en forståelse af organisationen og de mulighedsrum, der er – og hvad, der bør udfordres. Det hele med en gennemgående kernekreativ og involverende tilgang ift. både ledelse og medarbejdere, kunstnere, samarbejdspartnere og brugere.
Bænch, rockband
Det er meget brugbart at tale med en objektiv rådgiver/mentor, hvis mål er, at vi træffer de valg, som vi får mest ud af. Vi får en masse værktøjer, som er virkelig brugbare for at kunne skabe en stærk langvarig karriere.
Patina, band
Johannes er utrolig skarp, og hans mangeårige erfaring i musikbranchen, og som musiker, skinnede igennem, da han var med til at skabe den strategi, som mundede ud i, at 'Flammer Rammer' blev årets mest spillede nummer på P3 i 2020. Derudover har han været en god sparringspartner, når vi har været i tvivl om noget ift. vores virke – både musikalsk, menneskeligt og virksomhedsmæssigt.












